 |
|
|
|
![]()
Et nærmere kig på urter igennem århundreder
|
|
Man har i århundreder kendt til urternes utrolige egenskaber. I begyndelsen var det deres næringsværdi, men senere kom religiøse, kulinariske og medicinske formål til.
Tusindvis af år før vor tidsregning nedskrev lærde i så gamle civilisationer som grækerne, ægypterne og kineserne, hvad de vidste om urter. I århundredernes løb er listerne over nyttige planter til lindring af alle former for lidelser og sygdomme blevet stadig længere.
I dag anvendes urter primært i køkkenet. Men det kan stadig være en opdagelse at lære om nogle af vore mest almindelige køkkenurters oprindelse og historie. Man kunne jo ende med at bruge rosmarin i badevandet eller drikke timiante ligesom romerne. Men det er også helt fint bare at drysse friskhakket persille på gulerødderne.
Ordene urter og krydderier blandes ofte sammen, men der er forskel. Urter er dele, såsom rødder, stilke og blade, frugter og frø af planter, der vokser i et moderat klima som Europas. Krydderier er de samme dele, men af planter der vokser i et tropisk klima. Disse bliver ofte brugt tørrede i Europa.
Viden om urter
I gamle dage respekteredes mænd og kvinder for deres viden om urter. I Europa havde man fx druiderne. De fremmede brugen af urter for at kurere sygdomme og bruge naturens kraft. Man kender historier om mirakuløse helbredelser, der betød, at urter blev forbundet med heksekunster. Det viste sig ofte delvist at skyldes egentlige kemiske processer, som folk dengang ikke kendte til. Fx har skikken med urterposer, der afværger sygdomme som tyfus, en videnskabelig baggrund: olierne i nogle urter har en stærk antiseptisk effekt.
Urter har altid spillet en vigtig rolle i religionen. Den hellige balsamolie bestod af myrra og kanel, og aloe blev brændt som røgelse. Disse krydderier var lige så værdifulde som guld, og de folk, som handlede med dem, besad derfor stor magt. Historien ændredes dramatisk, da handelen med urter og krydderier begyndte.
I århundrederne før vor tidsregning, havde araberne monopol på handelen med urter og krydderier. De kunne opretholde denne luksusposition ved at skræmme andre med forfærdende fortællinger og eventyr om deres lange rejser til Fjernøsten, hvorfra de bragte krydderier med sig til Europa.
Deres karavaner kunne bestå af ca. 4.000 tungt lastede kameler med krydderier fra steder som Goa og Calcutta. Disse skatte blev så solgt på markederne i Babylon, Kartago, Alexandria og Rom.
Med tiden undermineredes deres styrkeposition. Med de gamle civilisationers fald, gik også urter og krydderier i glemmebogen.
Middelalderlig interesse
Da morerne erobrede Spanien i det 8. århundrede, genindførte de brugen af urter og krydderier. Det var dengang, morerne forbedrede deres videnskabelige processer, såsom udtræk og destillation af de essentielle olier og parfumer, der findes i aromatiske planter. I det 12. århundrede opstod der en blomstrende handel mellem korstogsridderne og Østens købmænd: lærred og uld fra Vesten blev byttet til krydderier og silke fra Østen. Venedig blev på grund af byens strategiske beliggenhed den førende havn i Europa. I slutningen af det 12. århundrede begav venetianeren Marco Polo sig ad sted på sin rejse til steder som Kina, Birma og Indien, og historierne om hans rejser vakte folks nysgerrighed. Man har fortalt, at Columbus bl.a. blev inspireret af disse historier og rejste for at finde en ny søvej - for så at opdage Amerika i 1492. Da de endelig fandt en ny søvej til Indien om Kap Det Gode Håb, opstod der stor opstandelse i hele krydderi- og urtehandelen.
Samtidig opstod interessen for urtehaver. Dengang spiste man ikke grøntsager. Men man spiste masser af kød, der var krydret med urter, som dyrkedes på beskyttede steder langs fæstningernes mure. Det blev snart nødvendigt at bygge skel i form af bl.a. tykke bøgehække omkring urtehaverne for at forhindre dyr, men også tyve i at slippe af sted med de dyrebare urter.
En blomstrende handel
De nye horisonter gav hollænderne, englænderne og portugiserne nye handelsruter, og de brugte deres egne havne. Venedig mistede dermed sin centrale position. Dette magtskifte satte de søfarende nationer i stand til at udvikle sig til stormagter.
Takket være den stærke hollandske flåde var hollænderne de mest indflydelsesrige på øerne omkring Ostindien, nu Indonesien. I 1658 styrede det hollandske Forenede Ostindiske Kompagni kanelhandelen på Ceylon og senere også lagrene af peber og andre krydderier på Celebes og Java.
Englænderne oprettede deres East India Company og handlede primært i Indien. Amerika begyndte at få peber fra Sumatra. Den første millionær i Amerika, Elias Haskett Derby, skabte sin formue ved at handle med peber. Peber var fantastisk kostbart! Det blev solgt pr. korn og blev ofte givet som medgift. Slaver kunne købe sig fri med et pund peber.
I det 17. og 18. århundrede blev der brugt store mængder peber, kanel, hvidløg, ingefær, muskat, muskatblomme og urter til både at krydre maden og konservere den. I slutningen af det 19. århundrede faldt brugen af krydderier igen. Folk behøvede ikke længere dyrke deres egne urter til medicinsk brug med fremkomsten af kunstige erstatninger, såsom moderne medicin. Behovet for at konservere mad eller skjule ubehagelige lugte aftog.
Der er i dag en voksende interesse for krydderier og urter. Folk bliver mere bevidste om, hvad naturen kan byde på, navnlig på grund af den kulinariske udvikling. Eksotiske ferier og blandingen af forskellige kulturer har ført en lang række fremmede retter og ingredienser til disse egne af verden. Og det er ikke dårligt, da den gamle og nye viden om urter og krydderier kun kan ses som en berigelse.
Vil du vide mere om urter, deres brug i madlavningen, og hvordan man dyrker flere vigtige køkkenurter set fra et historisk perspektiv, så kig nærmere på vort websted.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
| |
|
Abonner nu for at modtage vores nyhedsbrev der er fyldt med havetips, råd og tilbud!
Abonner
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|