 |

|
|
|
![]()
Bregner - et skovstrejf i haven
|
 |
Bregner vokser på fugtige steder, hvor sollyset kun filtreres igennem, ligesom i skoven, hvor alle former for mosser vokser på døde eller levende træstammer. Bregner vokser normalt i skove, hvor sollyset ikke når jorden. Bregnebladets indre struktur er helt tilpasset disse forhold. Mesofilet indeholder store cellemellemrum, der giver mulighed for en stor fordampning, og det er derfor, de kan vokse på disse meget fugtige steder.
En pude af bregner De fleste bregner vokser i meget humusrig jord, skabt af de mange blade, der er faldet fra træerne. Når man går på jorden, kan man mærke, at den er elastisk. Det er et tykt tække af døde og forrådnende blade. De fleste bregner vokser i dette materiale, men nogle bregner vokser på andre planter, primært træer. Dette ses primært i de tropiske områder, men også nærmere os. Egebregner vælger ofte et højt sted som voksested. Der findes også små bregner, der vokser på mure, normalt gamle mure. Rustbregne (Ceterach officinarum) er meget almindelig i Sydeuropa, hvor den vokser på klipper i direkte sol! De måder, bregner vokser på, kan være meget forskellige. Mange bregner har rodstokke, som de hurtigt spreder sig med, bægerbregnen f.eks. Andre er meget mindre og har ikke denne invasive vane.
Bregner findes ikke alene i forskellige former, men også i forskellige farver. Der findes endog en bregne, flerfarvet fjerbregne (Athryrium niponicum 'Metallicum'), hvis danske navn skyldes dens mange fantastiske farver. Andre bregner har de mest forbløffende efterårsfarver.
Endnu en god grund til at have en bregne i haven er, at mange af dem er stedsegrønne, såsom takbregnen (Polystichum aculeatum). Bregner har ofte to forskellige typer blade. Nogle med og nogle uden de brune sporehuse. Deres form er helt forskellig. De kan endog ligne blomster, der er foldet for stærkt ud - f.eks. kongebregnen (Osmunda regalis). Bregner er flottest om foråret, når deres nye blade stadig er helt rullet sammen. Efterhånden som de udvikler sig, ruller de sig ud, og på mange typer kan deres hår ses tydeligt i denne fase.
Alt, hvad en plante foretager sig, har det formål at holde arten i live. Det er, derfor de fleste planter blomstrer. Frøene spredes på alle måder for at starte nyt liv (helst ikke for tæt på moderplanten). Men bregner blomstrer ikke - og alligevel har de overlevet i millioner af år. Bregner danner sporer i sporehuse på deres frugtbare blade. Disse brune huse frigør de utroligt fine sporer, der bæres af sted på vinden. Når sporerne lander på et egnet sted, vokser de op som en ny plante.
|
|
|
|
 |
|
 |

|
|
|
 |
 |
 |
| |
|
Abonner nu for at modtage vores nyhedsbrev der er fyldt med havetips, råd og tilbud!
Abonner
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |