 |

|
|
|
![]()
Bunddækkeplanter til skygge
|
 |
En meget brugt naturlig bunddækkeplante til havens skyggesteder er vedbend (Hedera helix). Denne kraftigt voksende stedsegrønne plante udvikler lange skud med små klæbende luftrødder. Der hvor disse rører jorden, udvikler de egentlige rødder. Man kan formere planten ved blot at skære skuddet af. Plant ca. 4. planter pr. kvadratmeter, og i løbet af en sæson vil området være dækket af grønt eller broget løv. 'Goldheart" er særlig flot i skyggen. Bladene på denne brogede vedbend har en klart gul midte, der lyser op i havens mørke områder. Vedbendens evige ungdom bevares ved regelmæssig klipning af planten. En vedbendgren forvandler et ordinært bundt blomster til en buket. Man kan skabe en fantastisk effekt ved at lade små grupper narcisser vokse mellem vedbenden. De hvide eller gule blomster vil danne en flot kontrast til det blanke, grønne løv om foråret. Vil du gerne nyde samme skue om sommeren, kan du plante nogle sommerblomstrende hvide narcisser ("Ehrlicheer") eller den hvide og gule "Avalanche", der har 9 - 12 blomster på hver stilk!
Vinterglans er en stedsegrøn halvbusk, der trives på tørre steder med skygge, f.eks. under buske og træer. Selvom planten tåler mere direkte lys, vil den også kræve mere vand, når den vokser i sol. De smukke ovale, takkede blade er friskt grønne med en læderagtig overflade. Planten spredes ved at danne jordstængler, hvorpå der dannes 30 cm høje stængler, der danne en lille klump. For at opnå et tykt tæppe skal der plantes ca. 6 planter pr. kvadratmeter. Planten kræver næsten ingen beskæring. Fra april og frem dannes der små ubetydelige flødefarvede til lyserøde blomster. Prøv at plante nogle forårsløg mellem vinterglansen. Det vil virkelig lyse op i haven.
Blomstrende bunddækkeplanter Den røde stenurt (Sedum 'Schorbusser Blut') er nem at dyrke og skaber en interessant farveeffekt. Denne variant trives i alle typer jord og danner et stort, blomstrende tæppe i flammende rødt. Bladene på denne 10 cm høje klatreplante er violette. Om sommeren har den magentarøde blomster. Planten kan formeres ved deling, og evt. dele, der rager for langt frem, kan nemt fjernes. Planten egner sig fortrinligt under træer eller buske, hvis rødder gror i overfladen. Der kan opnås en tone-i-tone-effekt ved at plante rød stenurt ved siden af den dekorative busk 'Berberis thunbergii Atropurpurea' med bronzerødt løv.
Den naturaliserede, smukt duftende liljekonval (Convallaria majalis) trives godt i humusrig, fed jord. Når blot planten får lov at vokse på et sted med skygge eller halvskygge, vil den sprede sig til et tykt, velduftende tæppe. Liljekonvallen spredes ved at danne jordstængler, hvorfra de spidse grønne blade vokser op fra jorden med regelmæssige mellemrum. Planten kan blive op til 20 cm høj, og hvis den står uforstyrret, kan den blomstre i mange år i træk. De sarte stængler med de blanke hvide klokkeformede blomster, der danner en smuk kontrast til løvet og spreder en fantastisk duft, kommer frem i maj. Prøv at grave et par planter op og plant dem i en potte, så du kan nyde dem indendørs. Efter blomstring kan du sætte dem ud i haven igen. Liljekonvaller er også smukke som afskårne blomster. Sammen med lidt vedbend udgør de en smuk, lille majbuket. Efter blomstring danner planten flotte, men meget giftige bær med en sød smag. Dette betyder, at denne smukke plante ikke egner sig til haver, hvor der er børn!
|
|
|
|
 |
|
 |

|
|
|
 |
 |
 |
| |
|
Abonner nu for at modtage vores nyhedsbrev der er fyldt med havetips, råd og tilbud!
Abonner
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |