
|
|
|
|
Gurkemeje - Knold
Plant curcuma i en stor potte, forsynet med et lag potteskår og fyldt op med frisk humusrig jord, der er veldrænet og sæt den indendørs på et sted i fuld sol. Læg rodstokken på ca. 8 cm dybde. Curcuma vokser gerne i fugtig jord, der i mellemtiden lige får lov at blive tør. Curcuma alismatifolia kan i det sene forår evt. sættes udenfor på et varmt sted i solen, hvis temperaturen kommer over 15° C.
Curcuma på frilandPlant curcuma i humusrig, veldrænet jord på et sted med fuld sol. Du kan forbedre jorden ved at tilsætte kompost. Sæt rødderne på ca. 8 cm dybde. På friland kan curcuma ikke overvintre. Grav rodstokkene op og læg dem i en kasse med tørvemuld eller sand på et frostfrit og mørkt sted. For at stimulere væksten om foråret anbefales det at sætte rodstokkene indendørs, før de igen sættes udenfor.
Vidste du at curcumas blomstring for en stor del består af et antal dækblade? Den rosa 'blomst' er altså egentlig ikke nogen blomst. De ægte blomster er meget små og sidder dybere i blomsterknoppen. Denne blomsterknop omgives næsten helt af de dekorative dækblade. Fordi dækbladene forbliver flotte i lang tid er Curcuma alismatifolia meget værdsat som snitblomst. Vil du plukke Curcuma i din have som snitblomst? Så skær forsigtigt hele blomsterstænglen af og sæt den så hurtigt som muligt i lunkent vand i en vase med lidt opløst snitblomsternæring.
Curcuma er også kendt under navnet Siamtulipan og stammer altså oprindeligt fra Thailand, der før i tiden også hed Siam. Curcuma hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae).
Vand Curcuma alismatifolia om sommeren med ret meget vand, men lad pottejorden blive tør i mellemtiden. For at få en ekstra rig blomstring, anbefaler Bakker at der tilføres regelmæssig næring i vandingsvandet. Hæld vandet fra underskålen ved vanding af planter i potte med underskål. Afblomstrede blomster skal fjernes, for at få ny blomsterdannelse. Curcuma alismatifolia kan i det sene forår eventuelt stå på et varmt sted i solen, hvis temperaturen er over 15° C.
Overvintring af CurcumaCurcuma er ikke frostbestandig. Derfor anbefales det at dyrke planter i en potte og lade dem overvintre på et frostfrit sted. Hold pottejorden lidt tørt om vinteren, men lad ikke potteklumpen tørre ud. Sæt i det tidlige forår potten i din stue og omplant planten, vand med mere vand og gødning. Planter der har stået inde hele året, kan du lade overvintre på et køligt sted.
Specifikationer
